Parterapi
Fermentum cum enim venenatis libero lobortis id rutrum donec dignissim euismod mollis vivamus, ultrices.
Fermentum cum enim venenatis libero lobortis id rutrum donec dignissim euismod mollis vivamus, ultrices.
Måske er I kørt fast i evindelige skænderier om småting, uenigheder i jeres hverdagsliv, jalousi, utroskab eller børneopdragelse. Måske er I kørt fast efter perioder med stress eller sygdom og har behov for at se tingene på en ny måde.
Eller måske har I bare behov for at styrke jeres relation og komme endnu tættere på hinanden.
Det er jeres indbyrdes forhold, jeres relation, der er den bærende kraft i jeres liv. Både for jer selv, for hinanden og for jeres børn.
Har Familieretshuset eller kommunen anbefalet at I får hjælp til at løse konflikter om børn eller skilsmisse, kan jeg være en neutral part, som støtter jer i at finde kompromiser som I begge kan leve med - og leve efter.
Jeg hjælper jer med at se ind bag problemerne og uenighederne, så I finder tilbage til den kærlighed, forståelse og indlevelse i hinandens verden, som engang var jeres udgangspunkt.
Parterapi kan ikke vente. Hvis I har fået idéen, erkendt behovet og snakket om det, så gør noget ved det. Jo tidligere I kommer, jo nemmere er det at opnå gode resultater.
Parterapi foregår som samtale, hvor I begge er til stede. Nogle gange kan samtalen foregå som kombinationsbehandling med individuel terapi, hvis der er individuelle temaer, der presser sig på. I starter og slutter parterapi-forløbet sammen.